murbag

 

 
  fotos  
  Gæstebog  
  kontakt os  
  Startside  
 
 
 

Velkommen til
Casa Dahl:

 

hus


 


 Spanien    


Urb. La Marina er den største Urbanization I Spanien med sine godt 25.000 indbyggere. Urb.La Marina har alt hvad I behøver og en af Europas bedste strande. Man spiser godt ved stranden, der ligger 2 restauranter med 1,5 km afstand, den der ligger længst væk har altid ”menu del dia” 3 retter med vin og brød til ca10 euro. Vi spiser dog helst på den første.

Kineserrestauranten ved siden af Consum oppe i den første del af Urb.La Marina er ligeledes god og billig. Der er ca 50 spisesteder i Urb.  Husk også at prøve restaurant Tio Pepe, det er rigtigt spansk med levende spansk musik og underholdning.(Ned til krukkemanden, retning mod stranden, til højre og derefter til venstre lige efter den store camping plads)så ligger Tio Pepe lidt fremme på højre hånd.

 Turforslag  
Der er nogle ting man må se:
Forslag nr 1: Heldagstur

Kør nordpå ad motorvejen ca 60.km til underholdningsparken ”Terra Mitica”, der beskriver de forskellige middelhavs kulturer, åbner kl 10. Og egen indkørsel fra motorvejen mod Benidorm. Efter nogle timer der, køres ind i landet mod ”Guadalest”. På Hjemturen køres ad den gl. vej mod Calossa, I bymidten er der en rundkørsel hvor I kører mod ”Fuentes Algar”. Kør helt frem til indgangen hvor der er betalings P-Plads. Herefter køres tilbage til Calossa, og vi foreslår at tilbringe aftenen i Altea eller den gl. del af Benidorm.

Forslag nr 2: Borgtur ind i landet.
Kør ad motorvejen mod Madrid, efter Novelda ligger borgen i Mola med kirken i Gaudi Stil. Borgen i Sax har indgang fra bagsiden, men borgen i Villena er bedre eller tag til Biar 8 km øst for Villena, og oplev forskellen i vegatationen.  Biar er en meget sød gl. Spansk borg by med en god restaurant beliggende ved vejen udenom bykernen, ”Menu del dia” ca 8 euro.

Forslag nr 3:
Tur til (Elx) Elche ca 12 km mod nord. Ca 10 km herfra og ca 2 km før Elche kan man se Alcudia med udgravningen fra det tidlige Elche (Jllici) grundlagt af de gl. Fônnikere. Her er damen fra Elche hun er ca. 3000år gammel.  Elche  er hovedstaden i amtet, hvortil vi hører og palmeparken bør ses, det er en af verdens største.

Forslag nr 4:
Tur til Alicante og se borgen Santa Barbara, det er en oplevelse. 180m over havet, man kan køre derop, det er gratis at parkere, men det kan være lidt svært at finde vejen, specielt når man kommer fra La Marina, men parker blot ved havnen, og spadser af deres flotte rambla, så kommer I til Borgen ved at blive på promenaden og pludselig kan i på Jeres højre side se en land tunnel, den fører til en elevator, man kan tage de 10m op på borgen. Besøg evt. de 2 store stormagasiner El Corde Englaise de ligger oppe i byen på hovedgaden.

Forslag nr 5:
Tur til Cartagena og Mar Menor landevej 332 direkte syd, se evt. Cap Tinoso syd for Cartagene.

Vær venlig at lade denne ligge på spisebordet når I rejser.

 Rigtig god fornøjelse.



   

 

 

 

Kørevejledning

Vejbeskrivelse fra Lufthavnen til
Urb. La Marina:

 

Kør ud fra parkeringspladsen og tag 1. vej på højre hånd mod Santa Pola – Cartagena. Vej nr N332.

 

Følg vejen ca 23 km forbi saltsøerne og alle de flotte flamingoer.

 

Vel oppe ad bakken holder I til højre og drejer først når der kommer en afkørsel mod Urbanizatione La Marina.

 

Ved den afkørsel holder i til højre nede i rundkørslen igen mod Urb. La Marina.

 

Bliv på denne vej ca 3 km til i kan se Politistationen / Hospitaler på jeres venstre hånd (vejen er på det sidste stykke ensrettet) når i lige har passeret disse bygninger drejer i til venstre og derefter til højre af den første vej, C/Pedro Maria Unanue.

 

Når i er drejet ned at C/Pedro Maria Unanue så ligger det store indkøbscenter, Super Valu, på jeres venstre hånd.

 

Kryds lige gaden efter centret, der ligger et dyre hotel på hjørnet og derefter ligger vores hus på det stykke af vejen nemlig nr 4.